Bliv elev på Jørgensens Hotel
Hvorfor skal du blive elev hos Jørgensens Hotel - hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et lærerigt elevforløb med en hverdag som aldrig af ens på en af Danmarks måske bedste arbejdspladser. Vi har høje forventninger til vores elever og det må de også gerne have til os.
Vi uddanner elever indenfor forskellige fagområder alt efter hvad din interesse er. Om du vil være kokkeelev, tjenerelev eller receptionistelev kan vi tilbyde et struktureret og udbytterigt elevforløb.
Du vil fra start i dit elevforløb blive tildelt ansvar og blive en del af fællesskabet som får hverdagen til at være den bedste. Dine arbejdsopgaver vil variere fra dag til dag, og udover et altafgørende fokus på at sikre at vores gæster ønsker at komme på besøg hos os allerede i morgen, vil du også dykker dybere ned i dit fagområde og bliver klogere herpå.
Du får masser af karrieremuligheder, faglig og personlig udvikling, og under hele din uddannelse bliver du fulgt tæt af din leder som vil sikre, at du får det bedste forløb.
Vi er meget ambitiøse på vores elevers vegne. De seneste år har vi modtaget flere priser og er meget stolte når en af vores elever har repræsenterer os ved DM i Skills.
Hvis du tror, at du er færdig, når du er udlært, så er du ikke færdig, men udlært!
Vi ser meget gerne, at du har lyst til at blive hos os. Til de elever, der viser gode resultater, står vi klar med mere udvikling, der kan føre til forskellig spændende job hos os. Vi har flere elever som er fortsat hos os efter deres elevtid og i dag sidder i stillinger som leder, sommelier eller er blevet specialiseret på anden vis.
Ved at trykke connect kan du sende dit CV og vise din interesse for at blive elev allerede i dag.
Om Byens Hotel
Jørgensens Hotel har til huse i Det Lichtenbergske Palæ, som blev opført af Horsens’ store erhvervsmand Gerhdt de Lichtenberg i 1744. Adressen Søndergade 17 havde været i familiens eje i mange år, men Lichtenberg ombyggede købmandsgården til det barokpalæ, vi kender i dag. I 1813 solgte Lichtenbergs efterkommere palæet, som blev omdannet til gæstgiveri, og i 1843 købte Anders Jørgensen palæet og døbte det Jørgensens Hotel.
Siden 2018 har Mads Hylleholt Bøttger forpagtet hotellet, som samme år påbegyndte en gennemgribende restaurering, der gennem 2,5 år bragte palæet tilbage til dets oprindelige æstetiske udtryk og samtidig førte hotellet op til moderne og konkurrencedygtig standard. I dag fremstår Jørgensens Hotel som et unikt boutique-hotel med personlighed, kant og historiske detaljer overalt.
Vores ønske med hotellet er at formidle den smukke bygnings historie og at skabe en nærværende oplevelse i tråd med egnens traditioner og lokale råvarer. Med en fintfølende ”sense of place” vil vi være det foretrukne sted for byens borgere og tilrejsende – det personlige valg, hvor gæsten tydeligt fornemmer, at vi har en holdning til hver en detalje.
Udover 59 værelser rummer hotellet også restaurant, café, vinbar, selskabslokaler samt møde- og konferencefaciliteter.
Arbejder du allerede hos Byens Hotel?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.